Metakognitiv terapi er en terapiform, hvor behandlingen tager udgangspunkt i klientens metakognitive overbevisninger.
Det vigtige i metakognitiv terapi er altså ikke, hvad du tænker, men hvordan du reagerer på det, du tænker. Metoden retter fokus mod den tid, du bruger på at gruble eller bekymre dig, og i terapien hjælpes du til at reducere dette, så der kommer et andet overskud i hverdagen.
Diagnoser har mindre betydning i metakognitiv behandling, og mange oplever en hurtig bedring med Metakognitiv behandling.
Bilgram Læring og Forandring tilbyder:
- Metakognitiv terapi til børn, unge og voksne med autisme og ADHD, hvor stress, angst, OCD eller depression er en del af problemstillingen.
- Individuelle forløb til medarbejdere, som har stress eller føler et meget stort arbejdspres i hverdagen.
- Metakognitiv terapi til børn, unge og voksne, som kæmper med stress, angst, OCD eller depression.
Der vil være hjemmeopgaver mellem hver session.
Metakognitiv terapi er udviklet af professor i psykologi Adrian Wells. Terapien udspringer af den kognitive adfærdsterapi, men de to terapiformer adskiller sig på afgørende punkter fra hinanden. Begge terapiformer har fokus på menneskets kognitioner, og i begge terapiformer er tanker bindeleddet mellem det vi oplever, og det vi føler. Tankerne påvirker altså det, vi føler.
Hvor den kognitiv adfærdsterapi tager udgangspunkt i, hvad vi tænker, tager den metakognitive terapi tager udgangspunkt i hvordan vi tænker. I metakognitiv terapi arbejdes der derfor med, hvordan vi reagerer på det, vi tænker.
Kognitiv terapi
Kognitiv terapi er en behandlingsform, hvor fokus er på, hvad den enkelte tænker om sig selv og de udfordringer, personen oplever. Den antagelse, der ligger til grund for kognitiv terapi er, at følelser og handlinger styres af tanker. I terapien identificeres tankerne, og der arbejdes med at erstatte tankerne med mere logiske og rationelle tanker, som er mindre negative eller destruktive.
Bilgram Læring og Forandring tilbyder:
- Kognitiv terapi til børn, unge og voksne med autisme og ADHD, hvor angst, OCD eller depression er en del af problemstillingen.
- Individuelle forløb til medarbejdere, som har stress eller føler et meget stort arbejdspres i hverdagen.
Der vil være hjemmeopgaver mellem hver session.
KOGNITIV TERAPI TIL MENNESKER MED AUTISME/ADHD:
Kognitiv terapi er en anerkendt behandlingsmetode i forhold til problemstillinger som angst, OCD eller depression.
Mennesker med autisme vil have behov for et terapiforløb, hvor der er større fokus på struktur og forudsigelighed. Det kan på grund af personens nedsatte forestillingsevne være en udfordring at arbejde med omstrukturering af tanker, hvorfor adfærdsbehandlingen kan være den primære tilgang.
Forløbet tilrettelægges med udgangspunkt i de konkrete problemstillinger.
Mennesker med ADHD kan være udfordret af en væsentligt impulsstyring, hukommelsesudfordringer og nedsat koncentrationsevne, hvorfor der i terapien er fokus på bevægelse, korte seancer og få input, der skal huskes.
Behandlingen tilrettelægges med udgangspunkt i de konkrete problemstillinger.
Længden af forløb afhænger af den enkelte persons modtagelighed og udfordringer.
Kontakt mig
Bilgram Læring & Forandring
Hjortevej 8,
9690 Fjerritslev
Tlf.: 22 95 67 33
