Kurser og foredrag om pædagogisk udvikling

Ved universitetsstuderende Andreas Laursen og specialkonsulent Tine Bilgram

Alle børn og unge med autisme har nogle helt særlig udfordringer i livet. Udfordringer som betyder, at barnets vej mod en god og interessant fremtid er længere og mere kompliceret end hos børn uden autisme. Hele familiens trivsel kommer i spil, men samspillet i familien kan styrkes, hvis der opnås viden og indsigt i barnets handicap, og hvis denne viden bruges til at skabe strukturerede og forudsigelige rammer.

Foredraget vil tage udgangspunkt i, hvordan det gennem viden og indsigt i autismespektrumforstyrrelse er muligt at skabe rammer, hvor barnet eller den unge kan udvikle og udvide egne kompetencer. Det er meget vigtigt at fokus rettes mod barnets styrker og kompetencer således, at barnet selv tror på en positiv fremtid. Vejen til succes er at lytte til barnet og understøtte drømme og håb.

Tine Bilgram vil først fortælle om autismes grundlæggende problematikker, hvor en nedsat forestillings- og TOM evne har stor betydning for barnets forståelse af verden. Derefter vil hun gennem fortællinger fra sit arbejde som familie- og skolekonsulent berette om, hvordan det gennem et blik, der er rettet mod barnets kompetencer, er muligt at hjælpe familien og det enkelte barn til trivsel.

Andreas har aspergers syndrom og er 18 år. Han har haft store udfordringer i forhold til eget handicap, og han vil i foredraget berette om, hvad der for ham har været vigtigt i kampen for at komme et skridt nærmere sine drømme.

Pris: 4000 kr. + Moms og kørsel.

Foredrag om autisme ved Mads Korsgaard Poulsen og specialkonsulent Tine Bilgram.

Mennesker med autisme har særlig udfordringer i livet. Udfordringer som betyder, at vejen mod en ønsket fremtid er længere og mere kompliceret end hos mennesker uden autisme. Viden og indsigt i eget handicap og lyst til at afprøve ting også selvom, det er svært og gør ondt, kan være det, som baner vejen mod drømmene.

Mads har aspergers syndrom og er i gang med en uddannelse som køkken- og ernæringsassistent.
Foredraget tager udgangspunkt i Mads’ egen udfordringer gennem barndommen og ungdomslivet. Mads har skrevet en bog om dette, og han fortæller her, hvordan det er vigtigt at gøre ting, også selvom det er vanskeligt og besværligt at gennemføre.

Dette har for Mads været vejen mod at få tingene til at lykkes. Tine vil i foredraget fortælle om aspergers syndrom og de udfordringer, som dette handicap indebærer.

Pris: 4000 kr. + moms og kørsel

At arbejde med mennesker med handicap kræver stor viden og indsigt i de enkelte diagnoser. Ingen personer med handicap er ens og kunsten som mentor er at kunne lytte og guide og understøtte lige præcis der, hvor behovet er.

Kurset vil give viden og indsigt i diagnoserne ADHD og autisme og desuden i, hvordan der opsættes struktur, så strukturen passer til den enkelte. En del af mentorrollen skal være at hjælpe personen mod egen forståelse og erkendelse således, at der med udgangspunkt i den enkelte udvikles mestringsstrategier i forhold til livets udfordringer.

Kurset strækker sig over 6 kursusgange a 2,5 timer pr. gang. Der bliver stillet hjemmeopgaver efter hver kursusgang.

INDHOLD I KURSUS:

1. kursusgang: Indsigt i ADHD. Hvad er ADHD?
   Hvor ligger udfordringerne?
2. Kursusgang: Indsigt i autisme.
   Hvad er autisme? Hvor ligger udfordringerne?
3. Kursusgang: Struktureret hverdag.
   Hvad er struktur, hvordan opsættes det, hvordan skal den tilpasses den enkelte?
4. Kursusgang: Se på ressourcerne. Hvordan understøttes den enkelte ud fra de ressourcer personen har?
   Cases fra hverdagen.
5. Kursusgang: Strukturen i hverdagen – tilpasset den enkelte. Udgangspunkt i hvad personen ønsker.
   Cases fra hverdagen.
6. Kursusgang: Hverdagssituationen. Konkrete oplevelser.
   Opsamlinger fra de andre kursusgange.
   Afrunding og evaluering.

Nærmere planlægning af tid og sted – ring for uddybning.

Pris: 14.000 kr.
Hertil kommer moms og kørsel 3,80 pr. kørt kilometer.

Så du tror, du kan tale autistisk?

At være en voksen med autisme kan være ufattelig hårdt. Bare dét at få hverdagen til at hænge sammen kan være en udfordring, og for at få den hjælp man har behov for – privat eller på arbejdsmarkedet – så kommer man sandsynligvis på et tidspunkt til at sidde overfor én eller flere sagsbehandlere.

Her er det ofte problemer begynder at melde sig, for når man lægger autismens kommunikationsproblematikker sammen med det kommunale systems ofte mangelfulde viden, så er konflikter nærmest umulige at undgå.

Det kan være svært at gennemskue, hvordan man skal tackle det, både fra borgerens og sagsbehandlerens side, og jeg håber, at jeg med mine personlige erfaringer vil kunne give indblik i denne problematik.

Jeg har den unikke fordel at have været på begge sider af regnestykket. Langt det meste af mit liv vidste jeg ikke, at jeg havde autisme, og derfor blev jeg behandlet derefter. Det skabte sine egne problemer, men overordnet set blev jeg behandlet som enhver anden voksen. Så snart jeg fik min diagnose, viste der sig dog hurtigt et nyt og endnu mere skadeligt mønster. Jeg tror ikke, det var bevidst eller ondsindet, men jeg følte mig bestemt ikke hørt og måtte gentage mig selv utallige gange. Først da jeg begyndte at have bisiddere med til alle møder, begyndte der at ske fremskridt, og det skal siges, at jeg faktisk har udmærkede kommunikationsevner i forhold til mange andre med samme diagnose, og at der før diagnosen, ikke var problemer med at blive hørt.

Så det allerførste – og mest vigtige – råd jeg kan give er at få kommunikationen i orden. Dette vil ofte betyde at indkalde hjælp fra autismeeksperter eller at acceptere, at al korrespondance med borgeren må foregå via email eller tegnsprog, eller hvad der nu passer den enkelte bedst. For vi er alle sammen forskellige.

At have autisme betyder ikke, at man er magen til alle andre med samme diagnose. Det betyder, at vores hjerner fungerer anderledes end de flestes, og at vi ofte deler nogle basale træk. Ofte. Ikke altid. Det, at man som sagsbehandler ved, at borgeren har autisme betyder bare, at der er en betegnelse for, hvorfor ting så ofte går galt, og den label kan være en hjælp til at finde den rette støtte. Det fortæller generelt meget lidt om den person, man sidder overfor, hvilket er derfor, det er så vigtigt at lytte til borgeren selv. For de er rent ud sagt den eneste virkelige ekspert i, hvordan de selv fungerer.

Det betyder dog ikke, at det er nemt at sætte ord på det. Om det så er fordi kommunikation er svær, eller fordi man ikke har fået støtte nok til overhovedet at kunne mærke på sig selv, hvor problematikken ligger, så er løsningen den samme: Få viden ind over.

Hvor gerne man som sagsbehandler end vil vise, at man ved en hel masse, eller gerne vil spare tid og penge, eller hvad begrundelsen end er, så vil jeg på det stærkeste anbefale, at man indkalder støtte udefra. Få noget ekspertise og erfaring ind i sagen. Find nogen der har erfaring med autisme, og lad dem støtte borgeren, så de har muligheden for selv at formidle deres sag.

For diagnose eller ej, så er det stadig en voksen, man sidder overfor, og selv en handicappet voksen har ret og pligt til at tage ansvar for sit eget liv. Det bedste en sagsbehandler kan gøre er at sørge for, at det er muligt.

Hør mere ved mit foredrag.

Minna Hermansen.